Yogablok | DIY

Yogablok | DIY – så nemt kan du selv lave en yogablok ud af affaldstræ

perfekt til yogablok øvelser!

Yogablok | DIY… Dyrker du også yoga og mangler lidt udstyr til din praksis? Jeg har længe ønsket mig en yogablok frem for at famle rundt efter en bog eller lignende, når jeg laver yoga hjemme på stuegulvet 🙂

En dag gik jeg rundt i vores værksted og fik øje på et stykke træ, som havde en fin form til formålet. Så var det bare i gang med excentersliberen!

Mange af de yogablokke, du kan købe i butikkerne er lavet af skum, kork eller bambus. Denne DIY blok er lavet af et stykke affaldstræ – ganske gratis.

trae-stump

Fremgangsmåde

Træ-stumpen havde lim på siderne, som jeg skar af med en kniv. Derefter sleb jeg alle sider og kanter med vores excentersliber med et fin-kornet slibepapir, på 180. Blokken blev rigtig fin og rundet i kanter og hjørner, så den ikke bliver til besvær under øvelserne. Jeg kan rigtig godt lide, dels at den er lavet af affaldstræ, dels at den er af naturmateriale.

En standard yogablok har ca. målene 22cm x 11cm x 7cm, hvilket du kan have in mente, når du udvælger din træstump 🙂 Min hjemmegjorte yogablok er lidt smallere end standarden, men den fungerer helt fint til yogablok øvelser alligevel 🙂

Yogablok af træ, DIY

Hvorfor yoga?

Jeg har egentlig altid tænkt om yoga “det er ikke noget for mig! Det er for stille og for kedeligt”. Derfor har jeg tidligere gået i fitness til spinning og løb. Men for et halvt års tid siden, under en dårlig søvnperiode, satte jeg mig for at prøve at give yogaen en chance – og det har jeg BESTEMT ikke fortrudt!

I den tid, jeg har lavet yoga, sover jeg bedre, har færre smerter i ryggen, fået en bedre holdning, blevet mere opmærksom på min vejrtrækning og fået mere energi i hverdagen. Jeg vil helt sikkert fortsætte med at udfordre min krop og mit sind med yogaen, der har så meget at byde på.

Yogabogen på billedet ovenfor er en gave, som jeg i øvrigt varmt kan anbefale. Den giver en god indføring i yogaen og hjælper dig, gennem en test, til at finde frem til, hvordan netop du kan komme i gang med din yogapraksis. Der er også gode øvelser illustreret og beskrevet.

Yogablok af træ, DIY

Nu er mit yoga-kit mere fuldendt, med en økologisk yogamåtte, økologisk yogabælte og nyligt denne DIY yogablok af affaldstræ, perfekt til yogablok øvelser 🙂

Bedømmelse
recipe image
Opskrift på
YOGABLOK | DIY - SÅ NEMT KAN DU SELV LAVE EN YOGABLOK UD AF AFFALDSTRÆ!
Oprettet d.
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet arbejdstid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *