Vilde urter og SMAG på Samsø Råvarefestival, 2017

Vilde urter og smagsprøver på Samsø Råvarefestival

Vilde urter sneg sig ind i cirkusteltet på festivalpladsen – ledsaget af urtesamler og eventmager Thomas Laursen samt kemiker og smagsnørd Lisbeth Ankersen. Sammen igangsætte de en spændende og smagsrig workshop med overraskelsemomenter og livlige anekdoter kombineret med interessante fakta om, hvordan vi smager, og hvad vi smager.

Thomas Lauersen og Lisbeth Ankersen fortæller om SMAG på Samsø Råvarefestival, 2017

Smagsprøver baseret på samske råvarer og urter fra den samske natur

Som første smagsprøve fik vi hver en orange Jelly Bean. Men vi skulle ikke spise den, som vi vanligt gør, når vi putter noget i munden. Vi skulle holde os for næsen, putte vores Jelly Bean i munden, tygge lidt på den, for herefter at slippe fingrene fra næsen… Lyde spredte sig rundt i teltet fra et overrasket publikum, der pludselig kunne smage mange flere nuancer fra det lille stykke slik. En succes for Lisbeth Ankersen, der ville illustrere, hvordan hele 80% af vores smagsoplevelser finder sted i næsen.

Undervejs i workshoppen, mens særligt Lisbeth fortalte om de forskellige urters smag, og hvordan vores smagsoplevelser fungerer, både på tungen, i næsen, med synet og med kulturelle sammenhænge, kokkerede Thomas smagprøver til publikum.

Asparges

Asparges, samsø råvarefestival 2017
Friske asparges vendt i flødesovs og knasende sprød rasp og drøsset med friske vilde urter.

Jordbær

Jordbær, SMAG, Samsø Råvarefestival
Friske jordbær fra Samsø, dressing med den vildtvoksende urt, almindelig syre, samt en dressing lavet på hybenroseblade og til sidst pyntet med kørvel, der har en let smag af anis. Thomas fangede alle deltageres opmærksomhed, da han løftede en kasse op i luften med orangemyrere og fortalte, at de til sidst ville blive kastet hen over de små jordbær-anretninger. Orangemyren har en karakterisk citrussmag og -duft.

Kartoffel

Kartoffel med urtecreme og syltede hyldebær
Kartofler kogt med tang. Serveret med sprød tang, syltede umodne hyldebær og en creme på brøndkarse og solsikkekerner.

Vilde urter

Undervejs i workshoppen, mens Lisbeth og Thomas fortalte om de forskellige vilde urter, deres smage og deres voksesteder, blev smagsprøver på de forskellige urter sendt rundt blandt os deltagere.

Urter fra naturen, workshop på Samsø råvarefestival

Vilde urter og kål, samsø råvarefestival

Overrasket blev jeg særligt over, hvor meget smag, der rent faktisk er i de vilde urter, samt hvordan jeg i mange år, har gået ture på stranden blandt strand arven, uden at vide, at jeg kunne tage den med hjem og spise den som en del af min salat.

Strand arve på Samsø.
Strandarve på Samsø.

Video med Lisbeth Ankersen

Video med kemikeren Lisbeth Ankersen, der fortæller om smag, og hvordan 80% af vores smagsoplevelse, når vi spiser, faktisk finder sted i næsen.

Jeg føler mig nu lidt mere rustet til plukke urter i den fri natur 🙂


Kilder:
http://www.dpil.dk/dpil2005/HTML/orangemyre.htm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *