Veganske deller

Veganske deller | Vi har alle brug for lidt lækre deller!

Veganske deller – Ca. 22 små lækre varme deller kommer der ud af denne opskrift. Dellerne er fiberrige og mættende, fordi de består af bulgur og forskelligt fra grøntsagsskuffen. Hvis der er deller i overskud efter aftensmaden, så smager de også super godt kolde – ta’ dem med på madpakken, eller spis dem som en let snack i løbet af dagen. Dellerne er særligt fristende dyppet i denne tahindressing!

 

vegansk opskrift 60 min60 min.

Ingredienser

2 dl bulgur

3 gulerødder

1 løg

100 g brune svampe

2 dl edamame bønner (kan erstattes med ærter)

3 fed hvidløg

2 spsk sojasauce

1 lille spsk urtesalt

2 spsk olie

2 spsk hvedemel

Fremgangsmåde

Kog 2 dl bulgur i 3 dl vand, tilsat lidt salt.

Skær svampene i små stykker og steg dem på en pande uden fedtstof.

Blend gulerødder, løg og hvidløg i en minihakker.

Bland bulgur, grøntsager, sojasause, urtesalt godt sammen i en skål og smag til.

Fars til veganske deller

Blend lidt under halvdelen af “farsen”, så den bliver mere fin i konsistensen og binder lidt mere sammen. Bland den tilbage i den mere grove fars, tilsæt olie og hvedemel og rør “farsen” godt sammen.

Farsen er nu klar til, at du kan forme små deller og stege dem på panden. Steg dellerne godt af i olie på den ene side, så farsen sætter sig, inden du vender dem med en flad palet. Steg deller i ca. 10 min., til de har en sprød overflade.

Veganske deller

Server evt. dine veganske deller på en bund af risnudler, sammen med en frisk og fyldig salat med spidskål og thaindressing.

Veganske deller med risnudler, salat med spidskål og tahindressing

God appetit! 🙂

3 Replies to “Veganske deller”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *