Opskrift på lækker vegetarisk-vegansk pålæg
Vegansk pålæg, eller vegetarisk pålæg, kan være svært eller lidt dyrt at opdrive, men så kan man jo heldigvis bare lave det selv 🙂 Denne broccoli spread er super nem at gå til, smager af sol og sommer, har den smukkeste grønne farve – og så er den tilmed vegansk.
Ingredienser:
100 g broccoli
20 g græskarkerner
1/2 citron
En lille håndfuld persille
1 hvidløgsfed
1 tsk gærflager*
1/2 dl olivenolie
Lidt salt
Fremgangsmåde
Start med at dampe broccolibukketterne i max 2 min., så broccolien bevarer sine gode indholdsstoffer. Rist græskarkernene på en pande til de begynder at ‘poppe’ og blend herefter alle ingredienser i din blender.

Du kan eventuelt bruge din broccolispread oven på en skive at dette lækre franskbrød med chiafrø og pynte med dit foretrukne grønt.
God appetit 🙂
* Gærflager er inaktiv gær. De små flager indeholder B-vitamin og kan bruges som smagsgiver. Da de har en “ostelignende” smag og er velegnet til veganske retter, som fx denne broccolispread. Gærflager kan købes i matas og i helsekostbutikker.
Se også BUCHHOLM’s opskrift på vegansk Dip/Smørepålæg med græskar.






5 Replies to “Vegansk pålæg | Vegetarisk pålæg – Broccoli spread | 15 min.”