Urtesuppe

Urtesuppe med røde linser | Lynhurtig og velsmagende suppe med et strejf af bearnaise 😉

Urtesuppe med røde linser blev til dagens billige, men lækre frokost ud fra, hvad vi havde liggende i køleskabet.
Gad vide, om timian og estragon smager godt sammen? tænkte jeg…  Og ja! Det synes jeg faktisk det gør 🙂 De røder linser bidrager med gode proteiner og fibre til suppen og gør den lidt mere mættende.
Jeg brugte tørrede krydderurter, men så snart vi får gang i vores urtehave i løbet af foråret, så skal der helt sikkert plantes timian og estragon!

urtesuppe, 25 min25 min.

Ingredienser

1 lille løg
1 porre
2 store gulerødder
1 dl røde linser
1 grøntsagsbuillonterning
1-2 tsk revet ingefær – afhængig af, hvor stærk den af. Der kan være stor forskel 🙂
1 tsk tørret timian
1 tsk tørret estragon
1 tsk urtesalt
Friske urter til pynt, jeg brugte brøndkarse

Fremgangsmåde

Skær alle grøntsager til din urtesuppe ud i mindre stykker. Sauter løg, porre, ingefær og hvidløg i en gryde med olie i ca. 3-5. min. til grøntsagerne bliver lidt blanke. Tilsæt gulerødder og rør dem rundt sammen med de andre grøntsager. Tilsæt de røde linser, vand der dækker godt over grøntsagerne, grøntsagsbuillon, timian og estragon. Lad suppen simre i ca. 15 min., til linserne er kogt godt ud i suppen. Nu kan du smage suppen til med urtesalt.

Server din urtesuppe toppet med friske krydderurter – Jeg brugte brøndkarse 🙂

Urtesuppe med røde linser
Timian og estragon er begge antioxidantrige krydderurter, der er med til at styrke kroppens immunsystem. Estragon skulle også have en beroligende virkning på mave-tarm systemet og så giver den suppen en let smag af bearnaise 🙂 Gulerødderne i urtesuppen bidrager med A- C- og E-vitamin.

Urtesuppe

God appetit! 🙂

Mangler du inspiration til andre supper? – Prøv også BUCHHOLM’s opskrifter på ærtesuppe, sød kartoffelsuppe eller rødbedesuppe med peberrodscreme 🙂


Kilder:
Helsenyt.com
Rikke Goerlich, 2007: Urt!

Bedømmelse
recipe image
Opskrift på
Urtesuppe
Oprettet d.
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet arbejdstid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *