Samsø i maj

Samsø i maj | Kartoflerne er på vej

Samsø er klædt i forårsfarver, og turiststemningen begynder så småt at kunne mærkes i weekenderne. Efter nogle stille vintermåneder på øen, er vi pludselig flere mennesker i køen i Super Brugsen, og forskellige dialekter kan høres på gaden. Det er faktisk helt rart at mærke lidt mere liv igen, selvom det har været rigtig dejligt at mærke den ro og mulighed for at koble af, der er på øen vinteren over.

På cykeltur

Dragende raps på cykelturen en solskinsrig tirsdag formiddag fik mig til at stoppe op, klikke et par gange med kameraet… og bare lige stå… lige der med den smukkeste udsigt og mærke en glæde over, at vi tog chancen – skiftede storbylivet ud og flyttede til Samsø.

Samsø kartofler

Et af øens kendetegn må nok siges at være den lille lækre runde kartoffel, der på grund af øens milde klima bliver høstet som landets første. Rundt på øens mange marker, ses de grønne planter dækket af plast, der i midten af maj er klar til den første høst. Så de kan nok snart findes rundt i butikkerne 🙂

Samsø kartofler under plast

Mangler du viden om, hvordan du skal tilbederede dine Samsø kartofler? Fortvivl ej! – I denne video giver Henny Sørensen tips til tilbedredning… på samsk 😉

Årets kartoffelmad

Torsdag d. 25. maj, 2017 er dagen for konkurrencen “Samsøs bedste kartoffelmad”. Det er 5. år i træk, at en række af øens restauranter dyster om at anvende Samsø kartofler til den bedste kartoffelmad. Et dommerpanel bestående af 8 anerkendte kokke får til opgave at kåre årets vinder, og det forventes at op imod 600 mennesker vil deltage i arrangementet. 2 af dem vil helt sikkert være os!
Vi kommer selvfølgelig med en opdatering her på siden om, hvordan den store konkurrence er forløbet 🙂

Andre arrangementer på Samsø i maj

“Samsøs bedste kartoffelmad” er blot ét af Samsøs arrangementer i maj måned. På Samsø er der rigtig gode muligheder for havørredfiskeri, og i weekenden 12-14. maj kan du deltage i lystfiskerkonkurrncen, Samsø Cup 2017. Der er også gode tilbud at finde i hovedbyens butikker til Open By Night Tranebjerg, fredag d. 26. maj – En aften med underholdning, konkurrencer og god mad for både børn og voksne.

Her kan du se, hvad der sker rundt på Samsø i maj.

…. Husk der er billige færgebiletter i hele maj måned 🙂


Kilder:
www.visitsamsoe.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *