Salat med grønkål og græskar

Smagfuld salat med efterårets grønne gaver

Salat med grønkål er en nem og smagfuld måde at indtage en masse sunde næringsstoffer til at styrke kroppen. Denne smagfulde og mættende salat egner sig både som et hovedmåltid til veganeren/vegetaren og som tilbehør til aftenanretningen.

Efterårets grønne gaver

For mig er et af privilegierne ved at bo i Danmark, muligheden for at opleve årstidernes skiften. Både dufte, lyde, luft, farver og ikke mindst sæsonens råvarer kommer til udtryk på forskellige måder, når det er sommer, forår, efterår eller vinter. Deraf kommer også, at jeg ofte har en grøntsag eller to, der er mine yndlings hen over årstiden. Dette efterår har min madlavning særligt taget form af grønkål og hokkaido græskar. Og denne salat har da også taget form ved brug af netop disse smagfulde efterårs-frugter og -grøntsager, der er rige på fibre, vitaminer og sunde fedtstoffer. Så taler salaten til øjnene, hvilket for mig er en vigtig del af et måltid!

Ingredienser

3 blade grønkål
En god håndfuld spinat
6 skiver hokkaido græskar
1/2 avocado
1 stængel bladselleri
1/2 pære
4 hybenfrugter
Olivenolie
Æbleeddike
(Rabarber)sirup
Saltede gurkemeje-mandler
Hyben dressing

ingredienser til opskrift på vegansk salat med grønkål - bladselleri, avokado, pære saltede mandler, grønkål, græskar, frisk spinat
Grønkål godt for: Både spinat og grønkål er naturlige kilder til A-, E- og K1-vitamin – også hyben er en naturlig kilde til A-vitamin, der styrker hud, hår samt slimhinder i hele kroppen, har betydning for øjne og synssans, og er et vigtigt antioxidant, der er med til at styrke immunforsvaret. E-vitamin forebygger ynker, reducerer dannelser af ar og holder kredsløbet ungt. K1-vitamin er med til at styrke knoglerne. Grønkål kategoriseres endvidere som en fiberrig og antiinflammatorisk grøntsag, der ud fra undersøgelser viser sig at kunne beskytte mod flere former for kræft.

Salat med grønkål fremgangsmåde

Salaten er super nem og hurtig at lave, selvom du skal have gang i et par stegepander. Derfor egner den sig godt til en lidt travl hverdag, hvor du hurtigt skal have noget sundt og lækkert. Jeg biksede den sammen på 15 minutter. Hybenfrugterne snuppede jeg med hjem fra min cykeltur langs havet.

Start med at klargøre de grøntsager og frugter, der skal danse lidt på stegepanden. Skær den halve pære i både. Del hybenfrugterne og rens dem for kerner (Dette gøres let med enden af en teske). Skær hokkaido i tynde skiver og skær grønkål i lidt store stykker. Nu skal de forskellige ingredienser steges.

Steg pære og hyben på en pande i olivenolie og tilsæt et skvis æbleeddike, (rabarber)sirup og en knivspids salt. Steg også grønkål og tilsæt et skvis æbleeddike, (rabarber)sirup og salt. Steg det, til du fornemmer, det begynder at blive lidt sprødt. Steg ligeledes hokkaidoskiverne, til kødet bliver blødt, strø med lidt salt og peber.

tilberedning af salat med grønkål: opskrift - stegt græskar, pærer og hyben

Hvis du kan multi taske, kan du mens grøntsagerne steger, skære bladselleri ud i mindre stykker og skære avocadoen i skiver.

Bland spinat og det stegte grønkål sammen i en stor dyb tallerken og anret med stegt græskar, avocadoskiver, bladselleri og stegt pærer/hybenfrygter. Pynt salaten med knasende saltede gurkemeje-mandler og nyd den fx sammen med en hybendressing.

Salat med grønkål, græsker, hyben og saltede mandler - Vegansk opskrift.

Grønkål, lækker opskrift på vegansk salat med grønkål og saltede mandler.

God appetit! – Jeg håber, den smager.


Kilder:
Rikke Goerlich, 2014: Kend din urt.
Kreutzer & Larsen, 2015: Antiinflammatorisk kost.

2 Replies to “Salat med grønkål og græskar”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *