Raku | Keramikskolen Samsø

Raku brænding i haven på Keramikskolen Samsø

Raku brænding har været slutningen på et helt vildt spændende, sjovt og lærerigt kursus på Keramikskolen Samsø. Vi brugte de sidste to mødegange på denne 450 år gamle japanske brændeteknik, der særlig er anvendt til te-skåle brugt ved japanske te-ceremonier.

Raku eventyr

Energien var høj, da vi skulle i gang med at glasere de forglødede elementer af chamotterigt ler, vi hver især havde lavet til raku brænding. Undervejs kom der spændende og flotte resultater ud af brændingerne – nogle resultater mere uventede end andre. Mod formodningen blev den grønne glasur i nogle tilfælde rød, og lerets farve havde tydelig betydning for, hvordan glasuren tog sig ud ved det endelige resultat. Efter hver brænding snakkede vi om hinandens forventninger og resultater og begyndte på den måde at få lidt greb om de forskellige glasurer på de forskellige lertyper.

Raku brænding, keramikskolen samsø
Raku brænding på Keramikskolen Samsø. Billedet er taget af Rie Toft. Raku brænding foregår udendørs af hensyn til sikkerhed samt varme- og røgudvikling.

Raku-brænding

En rakuovn kan være en ombygget olietønde med keramisk isolering og kan varmes op ved hjælp af en gasbrænder. De forglødede og raku-glaserede emner brændes i ovnen, hvor man undervejs i processen kan kigge ned i ovnen og følge, hvordan glasuren smelter, bobler op og lægger sig igen. Ved dette punkt er emnerne færdigbrændte og kommer i savsmuld (eller et andet brændbart materiale), hvor der sker en reduktion – Her trækkes ilten ud af leret, der opstår krakeleringer, og skærven bliver sort. Herefter kommes tingene i en balje vand, hvor de kan køle af. Til sidst vaskes de rene med ståluld, hvor det endelige trylleri, der har fundet sted undervejs i processen, dukker frem 🙂

Mine resultater med raku

1.

Raku kop, grøn
Kop af rødler med grøn glasur. Strukturen er lavet på drejeskiven, ved hjælp af fiskeline, da leret var vådt. Ved at stryge en finger hen over det yderste af skærven, har jeg fjernet noget af den grønne glasur, hvilket giver et farvespil mellem det sorte/brune og det grønne.

Raku kop, grøn, indvendig

2.

Raku lågkrukke
Lille lågkrukke med rød glasur. Ler: Original raku 154 – 1154. Jeg har ridset i glasuren med takkerne på en plastikkniv.

3.

Raku kop
Kop af rødler med grøn glasur, som på dele af koppen er blevet rødlig. Koppens struktur er lavet ved hjælp af en bøjet stjernekaster.

Raku kop indvendig - krakeleringer

4.

Kop raku med voks
Kop af rødler med tre farver glasur; grøn, rød og æggeskal/orange. Dækket med voks enkelte steder, hvor den sorte skærv træder frem.

5.

Raku kop. Voks.
Kop med grøn glasur (som på billede nr. 1). Ler: Original raku 154 – 1154. Striber af voks, forinden glasuren er lagt på, får den sorte skærv til at træde frem.

Raku kop, Pernille Buch, signatur

6.

Kop raku, hvid
Kop glaseret med “æggeskal”. Ler: Original raku 154 – 1154. Koppens struktur er lavet ved hjælp af en syl.

7.

Raku kop med voks og to lag glasur, Raku brænding
Kop med æggeskal/orange glasur indvendig samt æggeskal/orange og grøn udvendig. Glasuren løber af de steder, jeg har penslet med voks, og her træder sorte krydser frem. Ler: Original raku 154 – 1154.

8.

Raku kop, Pernille Buch
Kop med blå glasur. Ler: Original raku 154 – 1154. Koppens struktur er lavet på drejeskiven, mens leret var vådt, ved hjælp af et væveredskab med riller.

Video om raku

I videoen herunder fortæller keramiker, Rie Toft, om raku-teknikken. Rie er iværksætter af – og underviser på – Keramikskolen Samsø.

Raku derhjemme?

Raku brænding var en forførende slutning på første keramikkursus. Og min leg med keramik fortsætter da også i efteråret, hvor Rie Toft atter åbner dørene til kreativitet og eksperimenter på Keramikskolen Samsø.

Meeeen…. Jeg er ikke sikker på, jeg kan vente, og i tankerne er jeg i gang med at bygge en raku-ovn hjemme i gården. Så hold øje med bloggen, hvis du har lyst til at følge, hvordan det går med at oversætte tankerne til handling 😉

Du kan læse mere om mine erfaringer på keramik-kurset i dette indlæg.


Kilder:
http://www.sehlerkeramik.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *