Økologisk håndsæbe | DIY

Økologisk håndsæbe med timian og tidselolie | DIY

Nem opskrift på lækker økologisk håndsæbe, hvor du kan sammensætte de æteriske olier, dufte, krydderurter, frugter, blomster mv. du har lyst til. Jeg har valgt at tilsætte krydderurten tørret timian samt koncentreret æterisk tidselolie**. Sæben får en let duft af timian, en krydderurt, som er stærkt bakteriedræbende (Rikke  Goerlich, 2014: Kend din urt) – såvel i, som uden på kroppen. Tidselolien bidrager bl.a. med E-vitamin.

Håndsæben er fremstillet udelukkende af vegetabilske råvarer og er derfor velegnet til veganere.

Ingredienser

500 g ”smelt og hæld op” sæbe – købt hos Urtegaarden.dk.

5 tsk timian (1 tsk pr. 100 g sæbe)

100 dråber tidselolie (20 dråber pr. 100 g sæbe) – købt hos Urtegaarden.dk

Materialer/redskaber

Lille gryde/kasserolle

Røreske

Kniv

Skærebræt

Teske

“Slip let” form

Fremgangsmåde

Skær sæben i strimler direkte ned i gryden og lad det smelte ved middel varme. Mens sæben køler lidt af, kan du blande de ingredienser i, som du ønsker. Vi har valgt at bruge ingredienser, der kan findes i den danske natur – i denne omgang lavede vi håndsæbe med timian og tidselolie, som får et lidt rustikt natur-look. Når du har blandet de ingredienser i din sæbe, som du ønsker, skal den hældes i en form. Jeg brugte en rugbrødsform, men du kan bruge lige den form, du har lyst til, alt efter, hvilket udtryk, du ønsker dine sæber skal have. Herefter kan du putte din sæbe på køl eller frys, indtil den virker fast.

Mængden af 500 g “smelt og hæld op” sæbe blev til 8 stykker økologiske håndsæber af størrelsen på billedet. Antallet afhænger selvfølgelig af, hvilken form, du vælger at støbe dine sæber i.

Økologisk håndsæbe, hjemmelavet diy ide. Lav den selv eller køb den for 35 kr. + levering her på BUCHHOLM.dk

God gaveidé

Vi har brugt de økologiske håndsæber med timian og tidselolie som en lille ekstra gave her i julen til venner og familier, hvilket gav rigtig god respons 🙂

økologisk håndsæbe, DIY

Du kan lave sæben selv eller købe den her på BUCHHOLM.dk for 35 kr. pr. stk. 🙂 Skriv blot en besked på vores facebook.

*Koncentrerede æteriske olier: Æteriske olier optages både gennem slimhinder, via luftvejene og gennem huden (Rikke Goerlich, 2014: Kend din urt). Du kan købe koncentrerede æteriske olier på flasker hos fx Urtegaarden.dk samt i mange helsekostbutikker. De koncentrerede æteriske olier, der ofte er udvundet af olierne fra planterne via dampdestillation, er stærke og bør derfor bruges i mindre mængder (Rikke Goerlich, 2014: Kend din urt).


Følg med på bloggen

Næste gang vi laver økologisk håndsæbe bliver det med tørrede æbler, rabarberaroma og hybenkerneolie – Og vi springer ud i at sammenklippe en lille film til jer om processen 🙂
Vi er stadig på begynderniveau i sæbeuniverset, så hvis du har forslag til, hvad sæben kan indeholde, må du endelig ikke holde dig tilbage med at dele det i kommentarfeltet.


Find også inspiration til, hvordan du kan anvende urten timian i din madlavning og få gavn af timians gode egenskaber inde i kroppen. Se fx vores opskrift på urtete med timian og citron eller ærtesuppe med broccoli og timian 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *