Kamilleolie | Naturlig og beroligende olie til cremer
Kamilleolie kan købes i matas eller helsekostbutikker. Jeg har dog sat mig for at lave min egen olieudtræk af tørrede kamilleblomster, som jeg vil bruge som beroligende olie i naturlige, hjemmelavede cremer og sæber. Her kan du følge processen af den naturlige kamille-olie-udtræk og senere læse på bloggen, hvordan jeg anvender den i forskellige cremer og sæber.

Det skal du bruge til din kamilleolie
3 spsk tørrede kamilleblomster
Tidselolie
Lille steril glasbeholder

Fremgangmåde
Put 3 spsk tørrede kamilleblomster i en lille steril glasbeholder. Tilsæt tidselolie, så alle kamilleblomster er dækkede. Sæt låg på og lad kamilleblomsterne trække i olien i ca. 3 uger.
Filtrering af kamilleolie – udtræk af tørrede kamilleblomster
Nu har kamilleblomsterne trukket i tidselolien i ca. 3 uger. Derfor har jeg i dag filtreret olien. Her kan du læse og se hvordan.
Materieler til filtrering
Olieudtræk af kamilleblomster
Trakt
Tefilter
Lille flaske eller anden beholder
Glas
Fremgangsmåde
Start med at skolde trakt, glas og den flaske/beholder, som olien skal ende med at være i. Hvis du har en trakt, hvis tud passer til åbningen på den flaske, kamilleolien skal opbevares i, kan du filtere den direkte heri. Tuden på min trakt var lidt for stor, derfor filtrerede jeg først olien over i et glas.
Til filtreringen har jeg anvendt et tefilter, men du kan også bruge fx et kaffefilter eller et ostelærred. Jeg klippede mit tefilter lidt til, så det var nemmere at arbejde med, lagde det ned i trakten, som jeg lod hvile på glasset og hældte så kamilleolien ned i tefilteret/trakten.
Så let som ingenting blev olien filtreret, og alle tørrede kamilleblomster lå tilbage i tefilteret. Herefter hældte jeg kamilleolien over i den lille flaske, som jeg vil opbevare olien i 🙂
Følg med på bloggen for at se, hvordan jeg anvender den hjemmelavede kamilleolie i cremer og sæber.
Se fx her, hvordan jeg har anvendt kamilleolien i en vegansk sæbe med kamille og hybenkerneolie.
Se også her, hvordan du kan lave et varmende og beroligende fodbad med kamille og timian.


One Reply to “Kamilleolie | Naturlig udtræk af kamilleblomster”