Hylder af gamle skuffer | DIY

Hylder af gamle skuffer | Opbevaring til det kreative hjørne

Hylder er altid godt til opbevaring af diverse ting og sager. Disse hylder er lavet af 3 skuffer, der var til overs fra en reol, vi har snedkeret til vores badeværelse (blogindlæg på vej). Hylderne er helt perfekte til vores “Krea-DIY” rum, fordi der er masser af plads til både at sætte ting på skufferne og hænge ting inde i skufferne… Og så var de ganske billige!

Skuffe til opbevaring af værktøj

For enden af den ene skuffe har vi sat en læderrem fast som opbevaring til værktøj. Se på billederne her, hvordan vi har gjort.

DIY læderrem til skuffe, sådan gør du

Vi målte først op, hvor remmen skulle sættes fast på skuffen, så læderremmen ville passe til det værktøj, vi gerne ville have til at hænge der. Dernæst borede vi huller i skuffen med boremaskine og træbor. Så målte vi af på læderremmen, hvor der skulle laves huller, klippede den til i begge ender og lavede derefter huller med en hulletang (og godt med kræfter, da tangen vidst er ved at være lidt slidt i det 😉 ). Så var læderremmen klar til at blive sat på skuffen ved hjælp af skrue-kroge.

Gammel skuffe med læderrem, opbevaring til værktøj

Værktøj til vores “Krea-DIY” rum har nu fået plads på skuffe-hylden 🙂

Gammel skyffe brugt til opbevaring af snor, trukket på bøjlestænger

En anden af skufferne bruger vi til opbevaring af snor, så det hænger overskueligt og let tilgængeligt, når vi lige får brug for det. Arrangementet er lavet ved at bore hul i hver ende af skuffens sider, klippe en plastikbøjle i stykker (i alt brugt 3 plastikbøjler) i en passende størrelse, som er vippet ind i hver hul i skuffens ender. Perfekt og nem løsning til formålet 🙂

Krea-hylder af gamle skuffer

Har du mon gamle skuffer i gemmeren, der skal have nyt liv i hjemmet? 🙂

Se mange flere DIY projekter på bloggen og lad os inspirere hinanden! 🙂

One Reply to “Hylder af gamle skuffer | DIY”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *