HYBENLIKØR HYBENVIN EFTER 1 ÅR! ØV RIMER NÆSTEN PÅ EDDIKE?

Hybenlikør hybenvin efter 1 år! Øv rimer næsten på eddike?

Hybenlikør…. Tak for interessen omkring, hvordan det går med hybenlikøren 🙂 Gæringen gik fint og som forventet. Vi startede brygget i Århus for lidt over et år siden. Bryggen blev omhyggeligt pakket i flyttebilen til Samsø… og nåede sikkert frem. Den har stået trygt og godt i værkstedet.

Filtrering af hybenlikøren

Efter vi flyttede ind i vores hus, har hybenbryggen fået lov til at passe sig selv og udviklet sig i farve og smag. De gange jeg har kigget til den, har det hele set fint ud. Men da jeg igår åbnede låget for at filtrere vinen, kunne jeg dufte, at hybenlikøren havde en lidt skarp duft, ARGHHH øv øv øv, duften var helt klart skarp og eddike agtig. Beholderen har ikke været helt tæt, og bryggen er derfor blevet til eddike. Det er jeg en anelse bitter over, men det er til gengæld en god lærestreg, og når vi sætter dette års hybenlikør over, bliver det i den mest tætte beholder, jeg kan opstøve… og jeg overvejer, om den skal forsegles med voks og tape 😉 . Det tror jeg nu ikke jeg gør, men hybenlikøren skal laves i en tæt vinballon af plast med gærrør, så vi er sikre på at den ikke også bliver til eddike. Det gode for os ved anvendelsen af en vinballon af plast er også, at vi kan skrue lidt op for mængden af hybenvin/hybenlikør, fordi beholderen kan indeholde 25-35 liter 😀

Hybeneddike i særklasse?

Selvom duften er hybenvinen/hybenlikøren klart var eddike agtig, blev jeg nødt til at smage på den orange trylledrik, som nu har stået et helt år og hygget sig. Min lugtesans fejler ikke noget… bryggen er blevet til eddike. Men hvilken eddike?
Det kan godt være, jeg var skuffet over, at bryggen ikke var blevet til hybenvin/hybenlikør, MEN til gengæld er den blevet til en eddike i absolut topkvalitet hvad angår smag. Den har eddikens syre/skarphed samtidig med hybenfrugtens friskhed og en anelse sødme fra rørsukkeren. Den smager helt fantastisk og har en god bund og dybde! Kan kun gisne om, hvor godt den næste bryg af hybenlikør (i tæt beholder) kommer til at smage! Der er virkelig noget at glæde sig til!

Så selvom, vi er kommet et år bagud i hybenlikør-projektet, så er det ikke helt spildt arbejde, da vi nu har en super lækker hybeneddike til de næste 5 år 😉

Hybenlikør, hybenvin, hybeneddike

Du kan se opskriften på vores hybenlikør (eddike 😉 ) her 🙂
HUSK at beholderen skal være HELT tæt! 🙂

2 Replies to “HYBENLIKØR HYBENVIN EFTER 1 ÅR! ØV RIMER NÆSTEN PÅ EDDIKE?”

  1. Hej Buchholm det er jeg ked af på jeres vegne det med vinen . jeg har nu selv en bryg i gang , heldig vis på en plast ballon med gærrør . og selv om det kun er ca. 10 dage siden dette eventyr startede for mig kan jeg godt sætte mig ind i hvor bittert det må være . Jeg er glad for du ikke har mistet lysten og prøver en gang til . og hvis du skriver om det her på din blok vil jeg følge med med stor interesse . Venlig hilsen Jens .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *