Hybenlikør hybenvin – vinbrygnings opskrift på dansk vin

Hybenlikør – Hybenvin, bryg den selv, det er nemt!

Hybenlikør – hybenvin kan, når den er færdiglagret, måle sig med en rigtig god sherry eller lys portvin, det er hverken dyrt eller svært, det eneste du skal afsætte er tid og tålmodighed.

For at brygge ca. 6 liter hybenlikør/hybenvin skal du bruge:

Ingredienser

2 liter hyben, uden stilk og blomst

2 kg økologisk rørsukker

4 liter vand

Udstyr-redskaber

Stor gryde, helst 8 liter eller mere

Røreske

Lille skarp kniv

2 skåle

Klæde til filtrering

Hævert

6,5 liter beholder til gæring. Det er vigtigt, at beholderens materiale er godkendt til fødevarer og ikke afgiver skadelige kemiske stoffer til din bryg – glas er altid et godt valg og nemt at rengøre

En god portion tålmodighed, da processen tager minimum 3 år 🙂

Hybenlikør-hybenvin for begyndere, de 3 faser

Jeg vil ærligt sige, at jeg endnu ikke har haft fornøjelsen af at smage en færdig hybenlikør, men det skulle efter sigende være en rigtig god oplevelse, og den minimum 3 år lange ventetid værd, så det skal selvfølgelig prøves og igangsættes – jo før jo bedre. Når vinen er færdig, har den forventeligt en alkoholprocent på omkring 16. Jeg er selv nybegynder inden for vinbrygning, så bær over med mig, hvis jeg gør noget helt skørt og kommenter gerne, hvis du har gode fif til vinbrygning.

Der er 3 overordnede faser, når du vil brygge hybenvin-hybenlikør

  • Lav din mæsk (hyben juice), der skal gæres til dejlig vin – tidsforbrug ca. 2 timer
  • Gæringsprocessen – tidsforbrug 2 min. en gang dagligt i ca. 6 uger
  • Omstikning og lagring over 2 gange – tidsforbrug ca. 2 x 15 min.

Udfra hvad jeg har kunne læse mig til, vil smagen udvikle sig og blive bedre ved endnu længere tids lagring end de 3 år, så hvis du kan modstå fristelsen og vente længere end de 3 år, skulle du efter sigende få en endnu bedre smagsoplevelse. Jeg tænker at lave 2 brygninger. En der kan drikkes om 3 år, og en jeg vil lagre endnu længere – en slags årgangshybenvin, som kun skal drikkes ved helt specielle lejligheder.

Fase 1: Hyben mæsk (hyben juice) til hybenvin-hybenlikør

Jeg startede med at plukke 4 liter modne hybenfrugter i den frie danske natur. Det var ligeledes en god mulighed for gå en god morgentur med min dejlige kæreste. Du skal regne med, at den plukkede litermængde halveres, når stilk og blomst er fjernet fra hybenfrugterne.

Indsamling af hyben til brygning af hybenvin/hybenlikør, vælg de rigtige hyben til din hybenvin/hybenlikør, den færdige hybenhedvin er klar til glasset om ca. 3 år.bryg pluk hyben til hybenvin, opskrift på hybenlikør, dansk vin naturvin hjemmebrygning af hedvin.

Derefter fjernede jeg stilk og blomst fra hybenfrugterne og delte dem i kvarte, da det var nogle store hyben. Hvis de er små, kan du nøjes med at dele dem i halve, men ligegyldigt størrelsen er det en god idé at åbne, dele hybenfrugterne, så aromastofferne og vitaminerne nemmere kan trække ud i mæsken/vinen.

Klargør dine hyben til din hybenvin/hybenlikør, afstilk og fjern blomst.Bryg hybenvin hybenlikør opskrift, rens hybenfrugterne og lav en god dansk vin, naturvin, hedvin.

Når hybenfrugterne er klargjorte, kommes de i gæringsbeholderen. Jeg brugte en glasbeholder, der kan rumme 6,6 liter og som har en tappehane i bunden – en ligende kan købes i de fleste butikker her i sylte sæsonen, de koster omkring 100 kr. Du kan sagtens bruge en vanddunk eller andet, det er blot vigtigt at du har mulighed for at lukke gæringstanken, når vinen er færdig med at gære og klar til lagring. Det er ligeledes vigtigt, at beholderen er grundigt rengjort, så skadelige bakterier ikke kan ødelægge din hybenvin. Du kan evt. købe et desinficerende rengøringsmiddel og vaske din beholder med dette – jeg brugte et ved navn “VWP cleaner steriliser”, som koster omkring 25 kr. og giver ca. 120 liter rensevand. Ligende rengøringsmidler kan købes online ved de forskellige forhandlere af vinbrygningsudstyr.

bryg hybenlikør hybenvin selv, klargør til gæringen, opskrift på dansk vin, naturvin, hedvin.

Sukkervand til vinbrygning

For at din hybenvin kan opnå en høj alkoholprocent skal der tilsættes sukker. Jeg har brugt forholdet 1/0,5, dvs. 4 liter vand og 2 kg sukker. Kom vand og sukker i en gryde og få det op at koge for at dræbe evt. bakterier og for at opløse sukkeret. Nedkøl derefter sukkervandet til stuetemperatur. Når det er nedkølet, skal det hældes over hybenfrugterne i gæringstanken. Stil derefter vinen et lunt sted. Det er meget vigtigt, at du ikke lukker beholderen, da gæringsprocessen udvikler kuldioxid. Hvis beholderen er lukket, kan du risikere, at den eksploderer. Luk blot beholderen løst, så gasserne kan komme ud under gæring.

Bryg hybenvin hybenlikør, lav sukkerlage og held den på hybenfrugterne, lav selv dansk vin, naturvin, hedvin.

Fase 2 – Gæringsprocessen

Måske har du tænkt over, at der ikke er tilsat gær til mæsken. Det er fordi, der er en del vildtgær på hybenfrugterne. Derfor bør det ikke være nødvendigt at tilsætte ekstra gær. Gæringen skal meget gerne starte af sig selv i løbet af 3-7 dage. Hvis gæringen ikke starter kan du evt. tilsætte hedvinsgær, som kan købes ved div. forhandlere af vinbrygningsudstyr.

Hybenlikør i gæring, opskrift på ca. 6,5 liter dansk vin, naturvin, hedvin.

En gang om dagen skal du røre eller ryste vinen i beholderen, så kuldioxiden kan komme ud. Denne process fortsættes i ca. 6 uger, indtil gæringen er stoppet. Når gæringen er stoppet og der ikke produceres mere kuldioxid, skal du lukke låget på din gæringstank og lade den stå i 9 måneder, og gerne mere. I starten af perioden er det en god idé at kontrollere, at gæringen er stoppet helt, så din gæringstank ikke eksploderer. Åben den én gang om dagen for at se om der er tryk i den. Hvis der er tryk, er den ikke helt færdig med at gære og skal stå lidt længere tid.

Fase 3 – Omstikning

Når hybenvinen har stået i 9 måneder, gerne mere, er det tid til at filtrere vinen. Dette gøres nemt gennem et klæde – ostelærred kan passende bruges til dette, da det er billigt og virker. Husk at de redskaber du bruger til filtrering skal være sterile, så der ikke kommer bakterier i din vin. Når filtreringen er foretaget skal vinen stå og bundfælde i 7-14 dage. Jo mere klar din vin er jo bedre – ikke mange bryder sig om grums i munden.

Efter de 7-14 dage skal vinen tappes på flasker. Til dette bruges en hævert. Undgå at få bundfald over i dine flasker, og husk at de redskaber du bruger til tapning skal være sterile, også dine propper og propapparat.

Fase 3 – Lagring min. 2 år eller længere

Når du har tappet og proppet dine flasker, skal de lagres liggende og køligt i minimum 2 år, og gerne længere. Efter de 2 år skulle du gerne ende ud med en super lækker hjemmebrygget hybenvin-hybenlikør, der kan måle sig med en god sherry eller lys portvin i smag og struktur. God fornøjelse!

Følg med her på bloggen – Jeg opdaterer løbende under processen og forventer at vinen er klar ca. 1. aug 2019. Det er en lang process, men forhåbentligt ventetiden værd 🙂

Hybenvinen er i gæring, opdatering på hybenvinen efter 5 dage.

Her kan du læse om, hvordan det er gået med hybenlikøren efter 1 år 🙂

Bedømmelse
recipe image
Opskrift på
Hybenlikør eller hybenvin - vinbrygning opskrift | DIY blog Mad blog
Oprettet d.
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet arbejdstid

12 Replies to “Hybenlikør hybenvin – vinbrygnings opskrift på dansk vin”

  1. hej Buchholm
    Har du om stukket vinen nu ? det er jo ved at vare 1. år siden nu gæringen startede .
    venlig hilsen Jens

    1. Hej Jens
      Tak for dit spørgsmål, vinen er ikke stukket på flasker endnu, men det bliver den i denne uge, og så laver jeg et indlæg om det 🙂

      1. Det glæder jeg mig til at høre / se .
        Jeg er selv lige startet en bryg inspireret af din opskrift .
        Nu på anden dagen er den endnu ikke begyndt at gære , men det skal nok komme .

        1. Godt at høre, håber at resultatet bliver godt! Måske regnen har vasket lidt af vildtgæren væk, så det tager lidt længere tid før den går i gæring?

    1. Jo – moske , men min erfaring er at der går utøj i dem og jo mere modne og “smattet” de er jo svarere er det at rense ” skit fra kanel ” så heller lidt faster men ikke helt modne frugt .

  2. Hej.. Det er måske mig som ikke læser det ordenligt, men skal man efter gæringen 3-6 uger, tage hyben bærerne ud af blandingen eller skal de ligge med i de næste 9 måneder?

    1. Hej Morten
      Hybenbærende skal blive i blandingen i de 9 måneder. Sørg for at din beholder er helt tæt og at der ikke kan komme ilt/fluer til, ellers bliver bryggen til eddike – det er min desværre blevet – men til gengæld er det en helt vildt god eddike 🙂 Så nu har vi ca. 5 liter super kvalitets hybeneddike, så skal desværre starte forfra og må vente 5 år mere før vi kan smage den færdige hybenlikør! Øv….

      1. Tak for svar.. Øv, det lyder da ærgerligt.. Jeg håber min bliver til noget.. i første omgang er den ved at gærde lidt nu 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *