Hvidkålssalat med blåbær og mynte

Hvidkålssalat med blåbær, mynte og citronbagte hasselnødder

Hvidkålssalat: Frisk og smuk salat med masser af gode vitaminer, antioxidanter og sunde fedtstoffer – dit immunsystem vil takke dig! (Du kan læse mere om ingredienserne nederst i indlægget).

Ingredienser (tilbehør til 2 personer)

Smagsneutral kokosolie (eller anden olie, du foretrækker)
500 g hvidkål
100 g fennikel
1 citron
125 g blåbær
50 g hasselnødder
1 appelsin el. blodappelsin
Ca. 30 mynteblade
1/2 tsk salt
1 tsk æblecidereddike
Et skvis agave sirup

Fremgangsmåde

Citronbagte hasselnødder

Varm ovnen op på 150 grader og bag hasselnødderne i ca. 15 min. Lad dem køle lidt af og tril derefter nødderne mellem fingrene, så skallen falder fra. Put nødderne på en lille pande sammen med saften fra en halv citron og 1/2 tsk groft salt. Steg hasselnødderne ved middel varme, indtil væsken forsvinder. Bag herefter hasselnødderne ved 150 grader i yderligere 5-8 min. Hold øje med, at de ikke bliver for sorte 🙂

Hvidkålssalat

Skyl hvidkål og fennikel og hak det i helt fine strimler. Sauter det i et par minutter i en dyb pande med kokosolien, mens du tilsætter salt, citron, æblecidereddike samt agave sirup. Tag gryden af panden og lad det køle af.
Skyl blåbær og mynte og riv myntebladene i lidt mindre stykker, hvis du synes det. Skær appelsinen i fileter og halver disse.
Nu kan du hælde den sauterede hvidkål og fennikel op i din serveringsskål og fordele mynteblade, blåbær, blodappelsin og de citronbagte hasselnødder ovenpå.

Værsgo’! Nyd en lækker, frisk hvidkålssalat til din hovedret 🙂

Hvidkålssalat med blåbær, mynte og citrinbagte hasselnødder, frisk, nemt og sundt tilbehør

Hvidkålssalat med fennikel, blåbær, mynte og citronbagte hasselnødder
Blåbær er fyldt med anthocyaniner, som er med til at styrke immunsystemet samt mindske inflammationer i kroppen. De blå bær er endvidere rige på C-vitamin, kan bidrage til at fremme jernoptagelse samt styrke led og sener. Blåbær skulle også, ifølge amerikanske undersøgelser, have en stress-dæmpende virkning. Mynte: Krydderurten mynte er rig på æteriske olier, der har bakteriedræbende egenskaber samt mange antioxidanter, der bidrager til at styrke kroppens immunforsvar. Hasselnøder: Hasselnødder bidrager med umættede fedtsyrer, som er sunde for os og er ligeledes en god kilde til magnesium og kobber. Hvidkål er rig på K- og C-vitamin, og fennikel er en god kilde til kalium.

Du kan finde inspiration til flere lækre salater her på buchholm.dk. Prøv fx vores opskrift på salat med quinoa, grønkål og sennepsdressing 🙂

Salat med quinoa, grønkål og sennepsdressing


Kilder:

Kreutzer & Larsen, 2015: Antiinflammatorisk kost.
Bjerregaard & Vittrup, 2013: Bær i haven og køkkenet.
Fortin, 2000: Madvarer fra A-Z

Bedømmelse
recipe image
Opskrift på
Hvidkålssalat
Oprettet d.
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet arbejdstid
Bedømmelse
2.51star1star1stargraygray Based on 2 Review(s)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *