Antiinflammatorisk Havregrød med ingefær, gurkemeje og chiafrø – en GOD start på dagen!
Antiinflammatorisk havregrød med ingefær, gurkemeje, frø og nødder er stort set lige så hurtig og nem at lave som den traditionelle havregrød, så det kan sagtens nås, inden arbejdsdagen går i gang! Grøden er en god start på dagen, da den er fyldt med gode energikilder til kroppen. Læs nærmere om nogle af ingredienser nederst på siden 🙂
10 min.
Farverig morgen
Jeg elsker, at min mad er fyldt med farver og forskellige konsistenser – også min havregrød! Jeg bruger grød som en god mulighed for at få nogle af de ting, jeg ved gør min krop og mit sind glad! Til denne grød blev det ingefær, gurkemeje, chiafrø, hampefrø, hasselnødder, banan, tørrede granatæblekerner og tørrede dadler. Både ingefær og gurkemeje bidrager med en antiinflammatorisk virkning i kroppen (sundforskning.dk), og gurkemejen giver grøden en fin gul farve. Hvis du som mig har forskellige friske og tørrede frugter, nødder og frø som fast inventar i dine køkkenskuffer, så er det blot at følge din lyst og fantasi, når du laver din grød om morgenen – vælg det, der vil gøre dig glad at spise – så kan det kun blive en god morgen! 🙂
Ingredienser
1 1/2 dl havregryn
2 dl vand
1/2 teske salt
ca. 2 skiver frisk ingefær, skåret i små stykker
ca. 1/2 teske pulveriseret gurkemeje
Dine yndlingstoppings! Fx nødder, frø, frisk frugt, bær, tørret frugt, mv.
Fremgangsmåde
Kog din almindelige havregrød, tilsæt ingefær og gurkemeje og rør rundt. Hæld grøden i en dyb tallerken og drys med dine yndlingstoppings – Grød med forskellige toppings giver god mulighed for, at morgenmaden ikke bliver kedelig og ensformig, men har forskellige farver, smage og konsistenser.
Gurkemeje i grøden
Gurkemeje godt for: Udover den yderst smukke farve, pulveriseret gurkemeje kan give til dine retter, bidrager det indisk fremstillede krydderi også med forebyggende, lægelige egenskaber. Forskning viser bl.a., at gurkemeje har antioxidante, bakteriehæmmende, inflammationshæmmende, kredsløbsstimulerende og kolesterolsænkende egenskaber. Gurkemeje er endvidere et blodrensende krydderi, der bl.a. stimulerer leveren og øger blodcirkulationen.
Topping med omega-3-fedtsyrer:
Hvis du, som mig, ikke spiser animalske produkter som en del af din hverdagskost, er havregrød med toppings en god måde at få omega-3-fedtsyrer gennnem fx chiafrø og hampefrø, som er naturlige kilder til omega-3. De små mørke chiafrø er også rige på protein, fibre og antioxindanter.
De næringsrige chiafrø er også særdeles velegnede i bagværk. Se fx vores opskrift på franskbrød med chiafrø eller et glutenfrit og proteinrigt brød med chiafrø.
God og glad dag til dig! 🙂
Kilder: sundforskning.dk, urteskolen.dk, helsenyt.dk,






2 Replies to “Antiinflammatorisk havregrød | med ingefær, gurkemeje og chiafrø”