DIY opslagstavle af rionet

DIY opslagstavle af rionet/armeringsnet

Denne DIY opslagstavle af rionet er en rest fra vores nyrenoverede badeværelse. Rionettet har nu fået plads i vores hobby-rum som mulighed for en “hav det lige ved hånden” opbevaring. Rionettet bidrager til en dekorativ væg, der indbyder til leg og kreativitet.

Budget 100-300 kr.
Tidsforbrug ca. 30 min.

DIY opslagstavle af rionet

DIY opslagstavle, hvordan?

Det er super nemt at anvende et rionet som opslagstavle. Vi har skåret rionettet til med en vinkelsliber i den størrelse, vi ønskede og derefter monteret rionettet i væggen med 2 kroge (60 mm), som på billedet nedenfor.

Kroge til ophæng af rionet
Afhængig af væggens materiale kan det være nødvendigt at anvende rawplugs. Vores rionet er montoret på en gipsvæg, derfor har vi anvendt rawplugs.

Ophæng til rionet

Brugte konservesdåser –  DIY opbevaringsmulighed

På rionettet har vi hængt brugte konservesdåser til opbevaring af tusser og andre ting, der skal indbyde til kreativ udfoldelse.

Det skal du bruge: 
Brugte konservesdåser
Skruemaskine og et 3mm metalbor (alternativt kan bruges en syl eller et søm)
Ståltråd

Sådan kan du gøre:
Bor to huller tæt ved hinanden, sæt et stykke ståltråd igennem og luk det på bagsiden.

DIY opslagstavle af rionet. Brugte konservesdåser til opbevaring

Om rionet

Oprindeligt blev rionet/armeringsnet fremstillet til brug ved betonstøbning. Men de sidste år er det blevet populært at bruge rionet i mange andre indretningsmæssige sammenhænge i hus og have, fx som opslagstavle eller espalie.
Rionet fås i jern, som fremstår brunligt pga. rust (som det vi har brugt), men rionet kan også fås i en galvaniseret udgave, der har et lysere metallisk udtryk. Rionet fås ligeledes i forskellige maskestørrelser og metaltykkelser. Det rionet vi har anvendt til DIY opslagstavle er 4 mm i metaltykkelse og 15 cm i maskestørrelse.

Erfaring med rionet

Materialet er nemt at arbejde med og tager ikke mange minutter at skære med en vinkelsliber – så du hurtigt får præcis den størrelse, du har brug for.

DIY opslagstavle af rionet, nem kreativ løsning til din indretning

Rionet i haven

Se her, hvordan rionettet kan bruges i haven som ophæng til krydderurter i små krukker 🙂

krydderurter i krukker, krukker på rionet

 

2 Replies to “DIY opslagstavle af rionet”

  1. Kære Buchholm

    Det er en super fin løsning i har lavet, jeg skal selv til at lave noget lign. man har ikke rigtig kunne finde ud af hvordan jeg nemmest og bedst fik hængt min “opslagstavle” op på væggen?
    Du skriver du har brugt kroge, hvilke kroge??

    På forhånd mange tak

    1. Kære Maria,

      Tak for din henvendelse. Vi har tilføjet et par billeder og beskrivelse i blogindlægget, hvor du kan se, hvilke kroge, vi har anvendt til ophæng af rionettet 🙂
      God fornøjelse med din opslagstavle.

      De bedste hilsner
      Buchholm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *