DIY bord industrielt design | Buchholm

DIY bord industrielt design – bord lavet af genbrugsmaterialer

DIY bord industrielt design… Efter vi har boet i vores 126 m2 hus et årstid, er vi begyndt at indtage flere og flere kvadratmeter. Det betyder, at vi mangler møbler til den ny-erobrerede plads i huset. Da budgettet er lavt, vil vi tænke kreativt. På vores “lager” havde vi et stel fra en Eames stol, fundet på storskrald, samt låget fra en gammel “net” skraldespand stående – et oplagt (og gratis) bord i et lækkert uhøjtideligt og industrielt design. Vi var heldige at finde stellet fra Eames, da stolen fra ny koster en ok sjat monetos – eller det samme som 12 skraldespande 😉

Vi har døbt bordet – Trash Table.

Trash Table – DIY

Materialer og værktøj

Stole-stel fra Eames (fundet på storskrald)
Skraldespandslåg, rengjort og desinficeret
Lodstok
Tush
Boremaskine og 5mm metalbor
Nittetang
4 nitter, 4,8mm
Sandpapir, korn 120

Materialer til DIY bord - Stel fra stol og skraldespandslåg

Vi vendte 2 af beslagene på stellet fra Eames stolen, så låget fra skraldespanden kunne ligge konkavt på stellet. For at sikre os at låget lå lige brugte vi en lodstok. Da låget var i vatter, kunne vi markere hullerne på pladen. Derefter var det bare at bore hullerne i låget.

Lav et bord af genbrugsmaterialer - DIY Trash Table Buchholm

Efter hullerne var boret, sleb vi metalspånerne/graterne med sandpapir, korn 120. Vi monterede skraldespandslåget med 4,8mm brede nitter med en nittetang, fra lågets underside. Hvis man vil have en fladere men større nitte synlig, kan man i stedet sætte nitterne fra top til bund.

DIY bord - Nit bordpladen på stole stellet

Herunder ses en af nitterne fra undersiden af bordet.Nit DIY bordet sammen

Underside af DIY bord i industrieltdesign - Buchholm

DIY bord industrielt design – det færdige resultat

DIY bord industrielt design - Trash Table fra Buchholm

DIY bord industrielt design lavet af stellet fra en stol og et gammelt låg fra en skraldespand - fra Buchholm

Vi er glade for resultatet. Bordet er enkelt, rustikt, og har ef fedt industrielt design, vi ikke lige har set før. Bordet passer godt ind i vores øvrige indretning af huset med  andre industrielle DIY designs, fx på vores badeværelse, hvor vi har lavet håndklæde- og toiletrulleholder af galvaniserede rør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *