Daal/Dhal/Dahl | Opskrift med rød quinoa

Daal/Dhal eller Dahl … med aubergine og rød quinoa

Daal/Dhal/Dahl… Den krydrede indiske ret staves på forskellige måder, og der findes efterhånden mange fortolkninger af den traditionelle linseret… Her får du en nem opskrift på dhal-retten lavet med rød quinoa og den indiske frugtgrøntsag, aubergine, der er en god kaliumkilde. Retten er nem, fiberrig, mættende og virkelig lækker!

Daal, vegansk, tid 30 min30 min.

Opskrift svarende til 2 personer

Ingredienser

Olivenolie til stegning
1 løg
3 hvidløg
1 lille rød chili
1/2 aubergine
2 tske spidskommen
1/2 tske graham masala
1 tske revet frisk ingefær
1 1/2 tsk groft salt (evt. urtesalt)
1 dl rød quinoa (alternativt røde linser)
2 1/2 dl vand
4 spsk kokosmælk (gerne det tykke, der ligger sig øverst i dåsen).
Persille til at toppe med

Fremgangsmåde

Opvarm olivenolien i en gryde og steg finthakkede løg heri ved middel varme, tilsæt kvaste og hakkede hvidløg, ingefær, udkernet chili og aubergine skåret i små tern. Steg det ved middel varme i ca. 5-7 min. og tilsæt alle krydderierne. Skyl quinoa og tilsæt dem i gryden sammen med 2 1/2 dl vand. Lad det koge op, og lad det herefter simre ved svag varme i ca. 20 min. Tilsæt nu 4 spsk kokosmælk, gerne det tykke, der ligger sig øverst i væsken. Rør rundt og smag din dhal til, så den bliver som den smager dig bedst 🙂 Du kan vælge at spise din dahl som den er nu, eller du kan blende den med en stavblender, så den bliver mere moset i konsistensen. Det har jeg gjort med denne udgave, og jeg synes det blev rigtig lækkert. Quinoaen har stadig lidt bid i sig, i modsætning til dhal lavet på røde linser. Top din dhal med frisk hakket persille eller en anden grøn krydderurt. Jeg spiste min dhal med ske og brød til. Du kan også nyde din indisk inspirerede ret med tilbehør som ris eller naanbrød.

Daal/Dhal/Dahl - opskrift med rød quinoa

Quinoa godt for: Der er mange positive egenskaber ved quinoa og derfor gode grunde til at anvende dem i din kost. Rød quinoa er små fiberrige frø (indeholder ca. 11% fibre), der bl.a. bidrager til at stabilisere kolesteroltallet, styrke fordøjelsen, styrke kroppens immunforsvar og risiko for inflammation. Quinoa indeholder endvidere omega-3-fedtsyrer, som er med til at forstærke quinoas antiinflammatoriske egenskaber. De små frø er også en god kilde til vegetabilsk protein, ca. 13%, hvilket er rimelig højt. Hvis du ønsker et højere proteinindhold i din dhal, kan du anvende røde linser, der har et proteinindhold på 27%, dog færre fibre 🙂

Rigtig god appetit! 🙂

Mangler du brød til morgendagens dhal? Prøv denne opskrift på franskbrød med chiafrø, inspireret af “Verdens Bedste Brød”. 

Franskbrød med chiafrø

 

Kilder: 
Fortin, 2000: Madvarer fra A-Z.
Kreutzer & Larsen, 2015: Antiinflammatorisk kost.

Bedømmelse
recipe image
Opskrift på
Daal/Dhal/Dahl
Oprettet d.
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet arbejdstid
Bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)

One Reply to “Daal/Dhal/Dahl | Opskrift med rød quinoa”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *