Æggeerstatning – Hørfrø-binding | Et vegansk alternativ til æg i bagværk, også kendt som “hørfrøslim”
Æggeerstatning af hørfrø består blot af hørfrø og vand. Når de to ingredienser koges sammen, får væsken en tykkere konsistens, som har den virkning, at det kan anvendes som bindemiddel i bagværk, som et alternativ til æg. I folkemunde kender du det muligvis som “hørfrøslim”. Personligt synes jeg, at “hørfrøslim” lyder en smule ulækkert – derfor kalder jeg det for hørfrø-binding, som i mine øjne også i højere grad beskriver, hvad det er, vi har med at gøre 🙂
Hørfrø-binding, ca. svarende til 1 æg:
Ingredienser
40 g hørfrø
3 dl vand
Fremgangsmåde
Tilsæt hørfrø og vand i en lille gryde og lad det koge i 4-5 min, så væsken får en tykkere konsistens. Si herefter hørfrøene fra. Du vil se, at væsken, der ryger fra hørfrøene minder en smule om æggevide. Stil hørfrø-bindningen på køl og anvend den som bindemiddel i dit bagværk, fx disse veganske fastelavnsboller med wienerdej og remonce.






3 Replies to “Æggeerstatning | Hørfrø-binding”